Skønhedsøje

Coreopsis tinctoria, grandiflora m.fl.
Tickseed,
Blomstene farver rødt, og blade og stængler orange. De kan tørres.

      I 2017 havde jeg en lille urtepotte med måske 4 planter inde i mit drivhus. Jeg plukkede et par blomster ind i mellem, og puttede dem i en bøtte i fryseren. Da jeg skulle beslutte om jeg ville dyrke dem igen i 2018, tog jeg bøtten med blomster - der var altså ikke ret mange - derfor besluttede jeg at hænge halvdelen af mit normale prøvebundt (10 g) ned i gryden. Da det var kølet af, blev jeg dybt imponeret over den stærke farve - 1 og drejede bundtet, så den anden halvdel kunne blive farvet også - 2. Der var stadig masser af farve tilbage, så jeg prøvede med et til - 3, og et til - 4. Faktisk farvede jeg endnu flere mini-bundter (i alt 9) i aftagende ferskengule nuancer. De er blevet overfarvet men her er et billede af de nyfarvede bundter.
     Og selvfølgelig kom skønhedsøje med i haveplanen.

Skønhedsøjerne har bare det problem, at dræbersneglene æder de nye planter. Og så forleden dag på indkøb, fandt jeg en staude-coreopsis (C. grandiflora). En stor flot én. Og den farvede nydeligt orange. Her har jeg brugt 30 blomster til en ottendedel fed garn (et helt fed er 100 g). Hvis jeg nu bruger lidt flere blomster bliver det nok rødt.

Alle Coreopsis farver orange-rødt. Her er et udvalg: 

Og nu et fed garn farvet med en masse skønhedsøjer. Jeg havde en hel del i fryseren, og jeg ville se, om de duede frosne. Det gjorde de.

Jo, skønhedsøjeblomster farver efter en tur i fryseren, men kun i kort tid ½ til et helt år. Efter længere tids frysning bliver farven rødbrun:

De rødbruen her er frosne skønhedsøjer. Fra højre 1. 2. 3. og 4. bad. Det helt røde yderst til venstre er tørrede skønhedsøjer fra samme år 1. bad.


Ergo skønhedsøjeblomster er bedst tørrede - og så tager de ikke plads op i fryseren,

Det store coreopsis-forsøg, august 2024.
Efter megen snakken frem og tilbage om hvorvidt den ene eller den anden slags farvede bedst, og om de tørrede var bedre eller ringere, tog jeg mig sammen.

Her er forsøgsopstillingen:

Lyserød - C. verticillata
Lilla - C. tinctoria

Gul - C. grandiflora
Lyseblå - C. tinctoria med rørformede blomster
+ Brun = tørrede

Hvert glas indeholder 3 blomster og 20 cm alunbejdset uld (0,2 gram).
Lyseblå dog kun 1 blomst og 10 cm garn.

Glassene efter simring i en time:

Den store overraskelse - skuffelse - er den med den lyseblå snor helt til højre, C. tinctoria med rørformede blomster, jeg havde forventet mere farve af den end af de andre. Og ærligt talt ... jeg kan ikke se forskel på de andre. 

Samme fire slags, nu bare overhældt med kogende vand og stået i tre dage.

Der er heller ikke nogen forskel i lysægthedstesten.

De eksotiske

Ja, jev ved godt at jeg bekender mig til dogmefarvning - lokalt dyrket eller groet, høstet og farvet. Men på den anden side, hvis man nu kan farve med noget, man ellers bare havde hældt ud eller smidt på kompostbunken, så skal man da ikke lade være.

Dem, jeg her taler om er artiskok (cynara scolymus):

 Kogevandet havde denne smukke grønne farve, da vi havde spist artiskokker. 

Det måtte prøves.

Garnet blev meget sart lysegrønt.

     Fremgangsmåden er selvindlysende. Når artiskokkerne er spist og vandet atter afkølet, kommes det gennemvædede  garn i suppen og det varmes op, simrer og afkøles helt som normalt.

Avocado (Persea americana):

2. forsøg var kun med kernerne, 

der var blevet skåret i småbitte stumper 

og havde stået i blød i flere døgn.

     Avocadofarvning er mere tidskrævende. Jeg følger Carol Lees fremgangsmåde. Rens skaller og kerner hver for sig, hak dem fint og kom dem i hver sin gryde med vand. Lad dem stå i blød længe med opvarmning til lige under kogepunktet af og til for at forhindre mugdannelse.  Si suppen fra og farv som normalt. Man kan opnå meget smukke, gammelrosa farver. 

     Carol Lee siger, at de er meget farveægte, andre har ikke så gode erfaringer. Jeg tester stadig. 

 Avocadoskal i strimler - klippet med en saks.
Avocadokerne i skiver - skåret på et mandolinjern.

Et nyt forsøg, hvor jeg kogte de findelte skaller og kerner op hver for sig virkelig mange gange, gav flottere farver. Men stadig bliver rigtig meget af farven skyllet ud selv efter tørring.

Nyfarvet

Tørret, skyllet og tørret igen.

Passionsfrugt/maracuja (passiflora edulis):

Jeg havde håbet på lilla eller rødlig, men det blev grønt.

Jeg kom bare de hakkede skaller i vand og simrede garnet i en times tid. Måske vil det være en idé at lade det trække lige som avocadoskaller.

Svampe

Min yndlingsfarvesvamp er Cinnoberbladet slørhat (Cortinarius semisanguineus). Den er svær at finde, men jeg finder nogle hvert år, og farver, når jeg har nok. Den skal helst have lidt tinsalt for at blive rigtig flot rød, og det er et af de der giftige-ikke længere til at få fat i-midler. Men man bruger så lidt, så der vover jeg pelsen.

Kun hattene er brugt for at få disse vidunderlige røde farver - og så en anelse tin. Stokken giver gult, så sammen går farven mere over mod det orange.

Hestekastanje

- Aesculus hippocastanum

Roßkastanien. Horse chestnut. Hästkastanj. 

     I 2017 fik jeg rødt i august fra de stikkende skaller. Min første konklusion var at de kun farvede rødt tirsdag 29. august i regnvejr. Efter flere forsøg konkluderede jeg at kastanjeskaller farver bedst, når
1) de er friske,
2) de selv får lov at falde ned inden kastanjerne er rigtigt modne,
3) de bliver kogt meget for at afgive deres farvestoffer.
     Og så er der endog stor forskel fra træ til træ.

 Nogle af forsøgene fra august 2017 

Øverst til venstre: den første skal, til højre flere fra et andet træ samme dag

Midten: ufarvet uld. 

Nederst: meget lille bundt farvet med selve kastanjerne og stort bundt "visne" skaller.

 Det første bundt med naturlig farve.

I juni 2018 fik jeg nogle små nedfaldne kastanier fra samme træ. De farvede lysende neongult.

 Gul uld i juni 2018.

Så kom jeg i tanker om, at det jo skulle koges. Ud med ulden, op med varmen og så blev det ... orange.

 Vi fortsætter næste år.