Viser opslag med etiketten Gul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gul. Vis alle opslag

Vau

- Reseda luteola
Farvevau eller farvereseda


Farvevau giver en kølig citrongul. Det er hele planten, der anvendes i tørret tilstand.


Syre - blade og blomster

Rumex sp. Indtil videre har jeg kun prøvet friske blade.

     Bladene fra syre (Rumex sp.) giver en farve, der med et pænt ord er karrygul. Babybæ-gul ville være mindst lige så rammende. Den er intens
     De gule områder på dette brogede garn er farvet med syreblade fra blandede syreplanter. Nok but skræppe, kruset syre, haveskræppe, rødknæ.

     Blomsterstængler fra vistnok Rødknæ (Rumex acetocella) gav denne forårsgrønne.

Stokroser til farve og print

- Alcea rosea
Hollyhock. Stockrose. Stockros.  Stokkrose.
Det er blomsterne, der bruges. De kan tørres, jeg har ikke prøvet at fryse dem.

Stokroser er sjove at lege med, de giver alle mulige farver. Desværre holder de ikke særligt godt i solen.

 En lyserød stokrose og de to kobberfarvede tråde, den gav. 


 Alle de farver, jeg har fået fra stokroser. 
Nogen steder er enderne blegere. De har ligget i solen en uge


En trøje med PlantePrint (EcoPrint) De store blomster er pink og hvide stokroser. 
De pink giver blå og grønlige aftryk, de hvide neongult. 
 

På tæppeternene her ses de flotte blå aftryk måske bedre. De er til gengæld pænt lysægte.

Padderokke

-  Equisetum arvense
Acker-Schachtelhalm. Common horsetail. Åkerfräken. Kjerringrokk/Akersnelle.

Hele planter, skal tørres.

Jeg synes padderokke er en kedelig plante at farve med. Andre beretter om pistaciegrønne og lysegrønne farver. Her hos mig bliver den altid en kedelig lysegul, måske med brunlige eller grønlige undertoner. Det hænger måske sammen med vandet i vandhanen.

Dette billede er alt for positivt. Farverne er meget kedeligere i virkeligheden.

Ellekogler og -rakler

- Alnus glutinosus

Jeg har endnu til gode at farve med bladene fra el. Men rakler og kogler giver også gode farver.

Alder cones and katkins




Frø fra syre eller skræpper

Rumex sp.

Hele slægten kaldes skræppe, ellers er det forskelligt hvad den enkelte plante kaldes fra landsdel til landsdel.
Opskrift - frit efter Gunn Strange Mow der har den fra Silje Solbjerg fra facebook-gruppen: Plantefarging og soppfarging for alle.

500 gr skræppefrø (rød/grønne - ikke visne - ikke blade)
2 tsk vaskesoda
100 gr vådt alunbejdset uldgarn
Bland frø, soda og vand og lad stå 1 døgns tid. PH skal derved lande på 9,2-9,5

Kog suppen ved 63-67 grader (hvis temperaturen kommer højere, frigøres der tanniner der farver garnet brunt).
Suppen sies.
Garnet puttes i suppen og varmes 1-2 timer ved 63-67 grader.
Lad garnet stå i suppen og køle ned.

Første forsøg - uden soda - gav orange i 1. bad og bleg fersken-orange  i 2. bad.



Et større forsøg

endte sådan her
det 7. garnnøgle var en pludselig indskydelse. Der er tilsat soda, men det har hverken stået i blød eller er blevet varmet op, til gengæld er frøene blevet i glasset sammen med garnet. Det lader faktisk til at give det allerbedste resultat.


Her er kun de tre med tilsat soda:

Birkeblade

Betula sp. Birch. Birken. Björk, Bjørk.


     Birkeblade giver den smukkeste og mest lysægte farve. Det er en rigtig solskinsgul.
     Man skal kun bruge bladene, ikke stilke eller smågrene, det gør farven grumset.
    Nøglet her ser fint ud, men det blev grumset. Dukken nederst er fra anden omgang uden stilke i. 










Solskinsgul - sådan. Kan tørres eller fryses. Farveægtheden er supergod.

Hestekastanje

- Aesculus hippocastanum

Roßkastanien. Horse chestnut. Hästkastanj. 

     I 2017 fik jeg rødt i august fra de stikkende skaller. Min første konklusion var at de kun farvede rødt tirsdag 29. august i regnvejr. Efter flere forsøg konkluderede jeg at kastanjeskaller farver bedst, når
1) de er friske,
2) de selv får lov at falde ned inden kastanjerne er rigtigt modne,
3) de bliver kogt meget for at afgive deres farvestoffer.
     Og så er der endog stor forskel fra træ til træ.

 Nogle af forsøgene fra august 2017 
Øverst til venstre: den første skal, til højre flere fra et andet træ samme dag
Midten: ufarvet uld. 
Nederst: meget lille bundt farvet med selve kastanjerne og stort bundt "visne" skaller.

 Det første bundt med naturlig farve.

I juni 2018 fik jeg nogle små nedfaldne kastanier fra samme træ. De farvede lysende neongult.

 Gul uld i juni 2018.
Så kom jeg i tanker om, at det jo skulle koges. Ud med ulden, op med varmen og så blev det ... orange.
 Vi fortsætter næste år.

Perikon

Hypericon perforatum.
Hele planten, kan tørres. Alle farver ændres til brungul i vask og vejr efter et par år. Men den er sjov at lege med.

Perikon er en af de farveplanter, der giver flest forskellige farver.

    De seks bundter til venstre er alle fra den samme portion friskplukkede perikonplanter. Først blev bundt 1 varmet op med planterne til 85 grader og fik lov til at simre i 10 minutter, så kom de op, og i med bundt 2 der fik en time, og kølede af til næste dag. Så gentog jeg bare dette fire gange mere, bundt 3 fik dog ikke lov til at ligge så længe i gryden, kun til jeg kunne røre ved det uden at brænde fingrene.Bundt 4 lige så. Bundt 5 lå til næste dag og bundt 6 også.
     Bundtet længst til højre er farvet med tagrør. Der er ca. lige så meget plante som uld, måske mindre plante. Det afgav ingen farve i 2. bad. Farven er mere "skrigende" i virkeligheden, nærmest neongrøn.

På billedet til højre  er de to grønne alpakkagarn i første bad - 10-15 minutter i gryden, det gule neders til venstre kaninuld i 2. bad, øverst til venstre hvid fåreuld 3. bad og nederst til højre to forskellige uldgarner i 4. bad.

     Det meste af garnet til denne grydelap er farvet med perikon (Hypericon perforatum). Det grønne i nederste felt til venstre (og den lille bid øverst til højre) er første bad i perikon, der har trukket fra dagen i forvejen. Det gule øverst til venstre er lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum) og den gyldenbrune kant Perikon andet bad. Blå øverst til højre er sorte bønner 1. og 2. bad,  det gyldenbrune kvadrat igen Perikon andet bad med en kant af grøn fra 1. bad. Hele kanten udenom er farvet gul med birkeblade. Strikket i modificeret dominostrik.

Jeg strikkede flere grydelapper af perikonfarvet garn. Her er en af dem efter vask og brug:

Lugtløs kamille

- Tripleurospermum perforatum

Hele panten bruges, kan ikke tørres eller fryses.

Lugtløs kamille er min yndlingsplante til gule farver. Den gror som ukrudt i rigelige mængder og den er flot. Solskin og sommer. Jeg bruger 4-5 dele plante til 1 del uld.

- 🌞 -

NB: Planten giver kun gul farve fra den skyder frem og til sidst i juli. Den kan hverken fryses eller tørres, som mange andre farveplanter.
Masser af frisk lugtløs kamille fra en rapsmark i nærheden.

    Her er brugt dobbelt så meget plantemateriale som nødvendigt, altså 800 g plante pr. 100 g uld. 2. bad (den blå snor) viser hvordan farverne normalt vil se ud. Det er i hver snor to forskellige slags uld, en der tager godt imod, og en der ikke gør. Den nederste - solgule  - fra 2. bad - er den farve, man normalt kan forvente med lugtløs kamille.
     Garnet har hængt fremme, omend ikke i solen fra juli 2009. Der er ingen ændring at spore.  Lysægthedstest viser også god lysægthed.

Billeder fra et forsøg med at fryse planten, Der er lige meget uld af samme slags og lige meget af plantemateriale (normal 1:4 ratio) planten har bare ligget i fryseren. Dette billede er meget venligt mod farverne. De bliver blegere og mere uinteressante, jeg droppede det 4. forsøg, der skulle have været farevet efter ½ år. Tørring giver samme resultat - eller dårligere.

Herunder ses et par vanter strikket af uldgarn farvet med lugtløs kamille og naturlig brun uld. Vanterne blev slidt op, før farven ændrede sig.