De eksotiske

Ja, jev ved godt at jeg bekender mig til dogmefarvning - lokalt dyrket eller groet, høstet og farvet. Men på den anden side, hvis man nu kan farve med noget, man ellers bare havde hældt ud eller smidt på kompostbunken, så skal man da ikke lade være.

Dem, jeg her taler om er artiskok (cynara scolymus):

 Kogevandet havde denne smukke grønne farve, da vi havde spist artiskokker. 

Det måtte prøves.

Garnet blev meget sart lysegrønt.

     Fremgangsmåden er selvindlysende. Når artiskokkerne er spist og vandet atter afkølet, kommes det gennemvædede  garn i suppen og det varmes op, simrer og afkøles helt som normalt.

Avocado (Persea americana):

2. forsøg var kun med kernerne, 

der var blevet skåret i småbitte stumper 

og havde stået i blød i flere døgn.

     Avocadofarvning er mere tidskrævende. Jeg følger Carol Lees fremgangsmåde. Rens skaller og kerner hver for sig, hak dem fint og kom dem i hver sin gryde med vand. Lad dem stå i blød længe med opvarmning til lige under kogepunktet af og til for at forhindre mugdannelse.  Si suppen fra og farv som normalt. Man kan opnå meget smukke, gammelrosa farver. 

     Carol Lee siger, at de er meget farveægte, andre har ikke så gode erfaringer. Jeg tester stadig. 

 Avocadoskal i strimler - klippet med en saks.
Avocadokerne i skiver - skåret på et mandolinjern.

Et nyt forsøg, hvor jeg kogte de findelte skaller og kerner op hver for sig virkelig mange gange, gav flottere farver. Men stadig bliver rigtig meget af farven skyllet ud selv efter tørring.

Nyfarvet

Tørret, skyllet og tørret igen.

Passionsfrugt/maracuja (passiflora edulis):

Jeg havde håbet på lilla eller rødlig, men det blev grønt.

Jeg kom bare de hakkede skaller i vand og simrede garnet i en times tid. Måske vil det være en idé at lade det trække lige som avocadoskaller.

Rabarberfrø

 - Rheum rhabarbarum

Rabarberfrø indeholder forbløffende meget farve. Kan bruges friske, men bliver bedre ved tørring.

Rabarberblade kan bruges som bejdse eller bare til at arve med. Det bliver svagt lysegrønt. Rabarberblade er giftige (livsfarlige), og det er dampene også. Så hvis man absolut vil bruge dem, ville jeg foreslå at kogning af rabarberblade foregår udendørs.

      Blomstrende rabarber i min have maj 2018 - første år de har blomstret efter at jeg i 2013 fandt ud af rabarberfrø kunne farve. Det skete naturligvis en uge efter at jeg havde skåret blomsterne af mine rabarber.

    Her er nogle tørrede, som jeg har fået af dels nogen venner i Farum, dels fra en flink dame på Del jorden. De skal være helt røde og modne, før de duer til at farve med.

     Denne farve fik jeg april 2018 - den er meget naturtro.

     Og i 2013 så det sådan ud, den er/var mere rødlig i virkeligheden, gammelt kamera er nok skyld i forskellen. Frøene er plukket i Farum i august 2012.
 
     Aftenen inden sættes frøene i blød i lunkent vand. Garnet gøres grundigt vådt og puttes i gryden. Så varmes det hele langsomt op til 80 grader og simrer en time.

Skulle resultatet ikke blive rabarberrødt, hænger det måske sammen med vandets pH-værdi. Tag garnet op, tilsæt en teskefuld vaskesoda og dyp garnet i gryden. Så skulle det gerne blive fint rabarberfarvet.

Ind i mellem lykkes farven åbenbart ikke, men bliver khaki-gullig. Det kan måske skyldes jordbunden eller sorten.