Rabarberfrø

 - Rheum rhabarbarum

Rabarberfrø indeholder forbløffende meget farve. Kan bruges friske, men bliver bedre ved tørring.

Rabarberblade kan bruges som bejdse eller bare til at arve med. Det bliver svagt lysegrønt. Rabarberblade er giftige (livsfarlige), og det er dampene også. Så hvis man absolut vil bruge dem, ville jeg foreslå at kogning af rabarberblade foregår udendørs.

      Blomstrende rabarber i min have maj 2018 - første år de har blomstret efter at jeg i 2013 fandt ud af rabarberfrø kunne farve. Det skete naturligvis en uge efter at jeg havde skåret blomsterne af mine rabarber.
    Her er nogle tørrede, som jeg har fået af dels nogen venner i Farum, dels fra en flink dame på Del jorden. De skal være helt røde og modne, før de duer til at farve med.
     Denne farve fik jeg april 2018 - den er meget naturtro.

     Og i 2013 så det sådan ud, den er/var mere rødlig i virkeligheden, gammelt kamera er nok skyld i forskellen. Frøene er plukket i Farum i august 2012.
 
     Aftenen inden sættes frøene i blød i lunkent vand. Garnet gøres grundigt vådt og puttes i gryden. Så varmes det hele langsomt op til 80 grader og simrer en time.

Skulle resultatet ikke blive rabarberrødt, hænger det måske sammen med vandets pH-værdi. Tag garnet op, tilsæt en teskefuld vaskesoda og dyp garnet i gryden. Så skulle det gerne blive fint rabarberfarvet.

Ind i mellem lykkes farven åbenbart ikke, men bliver khaki-gullig. Det kan måske skyldes jordbunden eller sorten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar