Skønhedsøje

Coreopsis tinctoria, grandiflora m.fl.
Tickseed,
Blomstene farver rødt, og blade og stængler orange. De kan tørres.

      I 2017 havde jeg en lille urtepotte med måske 4 planter inde i mit drivhus. Jeg plukkede et par blomster ind i mellem, og puttede dem i en bøtte i fryseren. Da jeg skulle beslutte om jeg ville dyrke dem igen i 2018, tog jeg bøtten med blomster - der var altså ikke ret mange - derfor besluttede jeg at hænge halvdelen af mit normale prøvebundt (10 g) ned i gryden. Da det var kølet af, blev jeg dybt imponeret over den stærke farve - 1 og drejede bundtet, så den anden halvdel kunne blive farvet også - 2. Der var stadig masser af farve tilbage, så jeg prøvede med et til - 3, og et til - 4. Faktisk farvede jeg endnu flere mini-bundter (i alt 9) i aftagende ferskengule nuancer. De er blevet overfarvet men her er et billede af de nyfarvede bundter.
     Og selvfølgelig kom skønhedsøje med i haveplanen.

Skønhedsøjerne har bare det problem, at dræbersneglene æder de nye planter. Og så forleden dag på indkøb, fandt jeg en staude-coreopsis. En stor flot én. Og den farvede nydeligt orange. Her har jeg brugt 30 blomster til en ottendedel fed garn (et helt fed er 100 g). Hvis jeg nu bruger lidt flere blomster bliver det nok rødt.
Alle Creopsis farver rødt. Her er et udvalg: 
Og nu et fed garn farvet med en masse skønhedsøjer. Jeg havde en hel del i fryseren, og jeg ville se, om de duede frosne. Det gjorde de.
Jo, skønhedsøjeblomster farver efter en tur i fryseren, men kun i kort tid ½ til et helt år. Efter længere tids frysning bliver farven rødbrun:
De rødbruen her er frosne skønhedsøjer. Fra højre 1. 2. 3. og 4. bad. Det helt røde yderst til venstre er tørrede skønhedsøjer fra samme år 1. bad.


Ergo skønhedsøjeblomster er bedst tørrede - og så tager de ikke plads op i fryseren,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar