Akelejer

Friske blomster, jeg har ikke prøvet at tørre eller fryse dem. Ikke så lysægte.

Ude i haven gror der masser af akelejer, de krydser sig og frembringer interessante farver og kombinationer fra meget lys fesen lyserød over blå med hvide skørter til dyb lilla, næsten sort. Giver de farver, hvilke farver og er de mon holdbare?

Forsøg 1 - farver akelejer?
Her først et billede af hvordan det kom til at se ud med mørke akelejer i første omgang - farve nummer 1:

 

1. akelejer (mere grønligt i virkeligheden)
2. vild kørvel med blomster (citrongult)
3. restebad af ligusterbær (gråt med en svag blå tone)
4. syreblade (mere orange - babybæ-farvet)
5. vild kørvel uden blomster ( lysere citrongult - ikke hvidligt)
6. røde hasselblade

Billede af 2. akelejeforsøg 

     Her er de lilla akelejer med kromatografisk effekt. Farven er åbenbart trukket op i garnet og har afsat sig som blå nister, det ser meget fancy ud.

Forsøg nummer 3 - Lyse og mørke akelejer:
     Det mørke som jeg prøvede at farve med i første og andet forsøg, gav jo pænt med farve. Men de fesne lyserøde, som jeg hvert år udrydder med hård hånd, havde jeg ikke prøvet med endnu. Jeg havde en mistanke om at heller ikke duede til farveplanter.
     Det måtte tjekkes. For det kan jo ikke nytte at jeg plukker alle de - i min optik - pæne mørke akelejer af til at farve med og lader de fesne lyserøde grå og kaste frø.
     Så plukkede jeg to håndfulde akelejeblomster, en mørk og en fesen-lyserød.  Det tørre garn blev  bare stoppet ned i glassene sammen med blomsterne, og så er der fyldt vand i. Det bliver spændende om jeg får en kromatografisk virkning lige som i anden omgang.
     Glassene med garn fik en time ved 80 grader i den vidunderlige gryde og stod og kølede af indtil næste dag

     Næste dag så det sådan ud, da jeg trak glassene op af gryden:

     Og garnet - stadig vådt - så sådan ud: Og det bekræfter min mistanke. Det er kun de flotte, lilla og mørkeblå og næsten sorte blomster, der giver farve.

Forsøg nummer 4 - de forskellige akelejer:
     Næste punkt på listen var en test af, om der var forskel på mørkelilla, lyslilla, almindelige lilla (sådan en mellemvare; dem har jeg flest af) og endelig blå akelejer. Med i grydeforsøget kom halvtørrede tulipankronblade og nogle gule valmue-tingester, der stod i vejen i mit drivhus.

     Da garnet var kølet så meget af, at jeg kunne røre ved det uden at brænde fingrene, hev jeg så de hvide stykker mellem glassene ned i næste glas, så får de en time til, og lov til at køle af til næste dag.

     Der er tydelig forskel på farverne her. De allermørkeste, der er nærmest sorte ude i haven, giver den mest blå farve, de lyseste lilla en turkisfarvet og de blå den mest grønne - sjovt.
     De almindelige er der ikke meget krudt i, det var dem, der var allerflest blomster af i glasset, de er jo almindelige! men farven er ikke særlig intens.
     Røde tulipaner farver grønt. Det eneste, der undrer mig, er at jeg ikke har været i stand til at genskabe den kromatografiske effekt fra 2. forsøg.

     Og efter at garnet er kølet af, tørret, vasket og skyllet og tørret igen, er det tid til en konklusion.

     Og resultatet er at nej, jeg kan ikke nøjes med at plukke alle de almindeligste mellemlilla akelejer. Naturligvis giver de mere sjældne næsten sorte og smukke blå de bedste farver. De må bare opformeres.
    Tulipanblade giver en bedre farve når de er tørre. Det har jeg vist også læst, at de skulle.  Valmuefarven er gulere i virkeligheden.

Forsøg nummer 5 - mængden af blomster:
Næste forsøg måtte være, hvor meget akeleje, der skulle til for at farve ordentligt.  I de sædvanlige glas i den vidunderlige gryde kom er:
      1. glas 10 g uld - 10 g mørke blomster
      2. glas 10 g uld - 15 g mørke blomster
      3. glas 10 g uld - 20 g mørke blomster (den normale dosis)
      4. glas 10 g uld - 25 g mørke blomster
      5. glas 10 g uld - restebad fra tulipanbladene i forsøg 4.
Og nede i selve gryden: 
     6. 18 g uld - restebad fra de fire akelejeglas i forsøg 4.

     Alle farverne er mere grønlige i virkeligheden, men intensiteten er god nok. Det vil altså sige, at 200 g blomster pr. 100 g uld er den rette dosis. Mere giver ikke mere intens farve, mindre er derimod lig med mindre intens farve.  Og der er næsten ingen farve tilbage i restebadet, selvom vandet er meget blåt. Det må dog testes en gang til med restebadet fra 3. og 4. glas. Der har nok ikke været tilstrækkeligt plantemateriale i de forrige til at give nogen rest.

     Nu er der så to ting, der mangler at blive testet. Lysægtheden og om blomsterne også farver i tørret tilstand.

Forsøg nummer 6 - lysægthed: 
 Der er jo ikke meget ved at plyndre haven for blomster, hvis ikke det holder. Nu ligger små bundter i solen og venter på at have fået lys nok.
     Det ser ikke ud til at de sartblå farver holder, men det var vel heller ikke at forvente. Lysægthed kræver nemlig tilpas med plantemateriale i forhold til fiber, og jeg har brugt alt for lidt. Nu ligger tråde af forsøg nummer 5 i vindueskarmen. Det bliver spændende. 
    Det holder desværre ikke farven.

Forsøg nummer 7 - tørrede akelejeblomster:
     Og restebadet fra forsøg nummer 5, glas 3 og 4.
Det blev lige så fesent som restebadet i forsøg nummer 5. Restebade med akelejer er ikke noget værd.