Aluminiumacetat

Til bomuld, hør, nælder, papir og andre vegetabilske fibre, duer Alun ikke som bejdse. I hvert fald ikke alene, og kun med stort besvær.
Jeg ledte efte et alternativ, der ikke farvede stoffet, ikke indeholdt jern, ikke var vildt bsværligt eller krævede indkøb fra fjerne egne. Jeg endte med aluminiumacetat (AA). Jeg fandt denne engelske side, (https://lacreativemama.com/best-mordants-eco-printing-fabric/) hvor man kan se forskellige bejdser og medløbere, og syntes, at aluminiumacetat så dejligt ud.
     Jeg opdagede så - ved at søge efter stoffet - at min "guru", Astrid fra Midgaards have, også bruger AA til at bejdse vegetabilske fibre til PlantePrint.

Opskriften er enkel, men tager godt et døgn.
Til 100 gram stof bruges 5 gram AA - altså 5 %.
  • Vej stoffet, 
  • Vask det grundigt.
  • Opløs AA i lidt varmt vand og hæld so meget vand i beholderen (ikke aluminium) at stoffet kan flyde frit.
  • Læg det våde stof i opløsningen.
  • Lad det ligge minimum 24 timer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar